3. division herrer Svendborg – Harlev 85-66


Posted on oktober 14th, by Jesper Vium in Referater 2012-2013. No Comments

Svendborg – Harlev (85-66)
(23-8, 18-20, 27-15, 17-23)

Efter en lang køretur søndag formiddag til Svendborg stillede Harlev talstærkt op med 8 mand klar til kamp. Hjemmebaneholdet stillede op med 8 mand, men pga. manglende dommere ofrede de en mand til at tage fløjten. Tilbage var tidligere elitespiller(e) og folk hentet hjem fra nordsøen – et skarpt mandskab. Heldigvis havde Harlev fået opbakning fra Odense, hvor 1,5 mand stærk var der til opbakning, herunder Malthe på næsten to, som næsten kunne klappe på de rigtige tidspunkter.

1. periode (23-8)

Efter at være kommet foran 0-2, tog Svendborg mere eller mindre styringen resten af første periode. – Et enkelt højdepunkt var Niklas’ Alley-oop-reverse-lay-up, på aflevering fra Thomas Pedersen, var der ikke meget gang i Harlev før de allersidste minutter.

Efter en time-out hjalp det lidt på gejsten, og også på pointene, hvor der kom 4 ekstra til sidst, og scoren blev fordoblet.

Svendborg skød generelt bedre, og ramte på næsten alt. Harlev formåede at ramme ved siden af på det meste, og uden nogle til at rebounde som resulterede i mange rebounds til Svendborg og deraf meget få point til Harlev. Perioden slutter dog med god gejst fra Harlevs side. Svendborg scorer 4 3’ere i perioden.

2. periode (18-20)

Emil Sønderbek startede 2. periode med en 3’er, og Harlev var godt fra start efter en tam førsteperiode. Spillet blev fra Harlevs side noget bedre i 2. periode, som også ses af scoren. Især var der nogle gode steals og hurtige points, som gjorde at udeholdet kom ovenpå.

En god periode hvor en stor del af Harlevs hold var fælles om at score. Svendborg scorer i perioden 3 3’ere.

3. periode (27-15)

Igen i 3. periode starter Harlev med de første to points. Generelt får Svendborg dog scoret to gange hver gang Harlev scorer en. Der er stort held med at tage bolden til kurven udefra, som giver nogle gode point til Harlev, og få fejl til Svendborg. Der bliver også spillet nogle gode bolde ind til de store folk under kurven, som desværre ikke havde så meget held med at få bolden i kurven som normalt.

I 3. periode blev Harlev rendt mere eller mindre over. Til trods for at Svendborg kun har 4 af deres i alt 14 3’ere i kampen.

4. periode (17-23)

Harlev startede med at score de første to points i 4. periode – hvilket de gjorde i alle perioder på dagen. Gejsten gik så småt fra Harlevholdet, efterhånden som det virkede urealistisk at hente Svendborgs store forspring. Der er dog til tider hvor Svendborgs forsvar bliver helt udspillet. Svendborg har i 4. periode 3 3’ere.

Generelt var sæsonens første kamp, som oftest, med et lidt usammenspillet hold, med lidt knaster i form af turnovers (dog ikke så mange som ventet). Mange gode takter, og der kan godt forventes storspil senere på sæsonen, hvis kampgejsten fastholdes samtidig med holdet bliver spillet helt sammen.

Vi ser frem mod næste kamp d. 28/10 mod Skovbakken, i Vejlby Risskov centeret hal 2 – hvor vi håber på flere af Harlevs Roligans og cheerleaders.

For Harlev:

Thomas Pedersen 9, Martin Høj 9, Niklas Jørgensen 14, Emil Sønderbek 4, Mads Dyrvig 18, Peter Bjerglund 2, Jesper Vium 6, Anders Knop 4.





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!