Pige Mester Harlev – AAIF 50-51


Posted on marts 27th, by Martin Krøger in Referater, Referater 2002-2003. No Comments

(20-14, 5-25, 13-2, 12-10)

Årets femte og sidste kamp mod DM-kandidaterne fra Åbyhøj var på forhånd ventet med spænding. De to tidligere opgør i Harlev var endt med en udesejr på 3 point og en hjemmesejr på 5. Derfor var pigerne også sat op til at
afslutte sæsonen med en god kamp mod en god modstander.

Første periode var en tro kopi af flere af de første perioder, pigerne har spillet mod Åbyhøj i år. En stærk indsats i angrebet blev belønnet med 20 point, men forsvaret havde vanen tro svært ved at stoppe Åby-pigernes drives mod kurven. Føringen på 20-14 var derfor ikke ligefrem nok til at få nerverne i ro…

…og det blev ikke bedre i anden periode! Harlev har traditionelt haft svært ved at holde tempoet oppe i hele kampen mod Åbyhøj, og denne gang var ingen undtagelse. Undervisningen i sikre layups begyndte planmæssigt, og Åbyhøj udlignede hurtigt føringen. Harlevs piger kom bedre igang, og tilkæmpede sig 8 straffekast, hvoraf 3 blev udnyttet. Ved pausen var pigerne bagud med 25-39, men ikke uden håb.

Pausen betød signal til angreb for Harlevs piger, men også til et mere aggressivt forsvar, der tvang Åbyhøj til flere svære afslutninger. Tempoet i angrebet blev øget, og Harlev indhentede noget af det tabte. Samtidig blev
Åbyhøj holdt nede på kun 2 point på de 10 minutter,og der var lagt op til en meget – meget – spændende afslutning.

Sidste periode i år blev et billede på hele sæsonen. Tæt fight og godt spil i store perioder, kombineret med en manglende træfsikkerhed under kurven. Til trods for at pigerne kæmpede forbilledligt lod heldet sig ikke opsøge i Næshøjhallen torsdag eftermiddag. Da pigerne nåede op og udligne Åbyhøjs føring i sidste minut, lykkedes det alligevel udeholdet at lægge et – hvad ellers – højrehåndslayup i. Til trods for flere gode forsøg fik pigerne ikke scoret. I kampens sidste sekunder fik Harlev tilkendt to straffekast, da Åbyhøjs vikariende udskiftningsleder fik en teknisk fejl. Desværre scorede vi kun på det andet straffekast, og det efterfølgende skudforsøg løb ud i sandet. Dermed vandt Åbyhøj med et enkelt point, 50-51, og kunne fejre sejren og den allerede sikrede tur til DM. Tak til Åbyhøj for en hel række gode kampe, og held og lykke til DM på hjemmebanen.

For Harlev scorede Catrine Grønhøj 20, Nanna Jørgensen 11, Pernille Høj 9, Line Sejer Thygesen 4, Trine Pedersen 4, Rikke Klode 2





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!