Damejunior Mester AAIF – Harlev 65-41


Posted on marts 12th, by Martin Krøger in Referater, Referater 2004-2005. No Comments

(23-16, 12-7, 16-5, 14-13)

Lørdag formiddag i Åbyhallen og sæsonens sidste opgør mellem Jyllands to bedste damejuniorhold. Åbyhøj havde vundet de to første opgør og det seneste havde givet en overbevisende sejr i Næshøjhallen. Dermed var årets turnering afgjort, men vi havde alligevel et enkelt forsøg tilbage til at tage en sejr i et af de utallige lokalopgør.

Som det oftest har været tilfældet startede de to hold med at følges nogenlunde ad. Vi havde ikke mere besvær med forsvaret end i de tidligere kampe mod Åbyhøj, men det blev til dels opvejet af vores styrke i angrebet. Her havde hjemmeholdet mere end almindeligt svært ved at stoppe Rikke, der scorede 12 af vores 16 point i perioden – alle point scoret i feltet og efter gode assists fra medspillerne. Da vi var kommet bagud med 18-8 med 3 minutter tilbage af perioden, besluttede vi at prøve vores helbanepres. Det var Åbyerne ikke helt forberedt på – der er åbenbart ikke så mange hold her i DJM Vest, der prøver den slags mod dem. Det lykkedes os næsten at hente hele føringen, men lidt ærgerligt for os sluttede Åbyhøj perioden af med en håndboldagtig hopskudsscoring fra trepointsland i sidste sekund.

Vi fortsatte presset i anden periode og der gik fire minutter før hjemmeholdet fik scoret. I mellemtiden havde Nanna scoret to gange, så vi fik reduceret til 23-20. Desværre formåede vi ikke at udnytte vores gode forsvar til at få succes i angrebet, hvor hjemmeholdet pakkede godt sammen under kurven. Vores manglende evne til at bryde igennem betød at vi på trods af fornuftigt spil var bagud 23-35 ved pausen.

I tredje periode diskede værterne op med et zoneforsvar, hvilket normalt ville være til stor glæde for vores dygtige skytter. Igen blev forhåbningerne gjort til skamme, for vi havde mere end almindeligt svært ved at ramme kurven udefra. Til trods at vores forsvar stadig var ganske fornuftigt gjorde vi derfor ikke det indhug i hjemmeholdets føring som havde været nødvendigt for hente deres forspring. Det hjalp jo så heller ikke på situationen at vi havde glemt træfsikkerheden på vores straffekast hjemme i Næshøjhallen og derfor kun scorede på 1 ud 6 i perioden.

Det så ud til at nedturen skulle fortsætte i sidste periode, da Åbyhøj bragte sig foran med 57-28. Heldigvis for os har vi endnu oplevet at holdet har givet op, hverken på forhånd eller midt i kampen. Det lykkedes pigerne fortsat at have mod til at angribe kurven og havde det ikke været for flere misbrugte straffekast havde vi givetvis også vundet perioden. Kampen endte med en fortjent sejr til hjemmeholdet i en kamp, der var mere velspillet end spændende… med lidt mere held udefra var det nok blevet et tættere opgør. Tillykke til Åbyhøj, som nu kan tage til DM for ungdomshold, mens vi må arbejde på nye måder at slå dem på til næste år!

For Harlev scorede Rikke Klode 14, Nanna Jørgensen 12, Melissa Diane Jensen 10, Line Sejer Thygesen 5, Katja Vind Nielsen 0, Catrine Grønhøj 0, Pernille Høj 0, Trine Pedersen 0





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!