3. division herrer Vejle BK – Harlev BK 77-73


Posted on februar 9th, by Martin Krøger in Referater 2011-2012. No Comments

Vi begyndte kampen rigtig skidt. Hjemmeholdet var både højere og bredere end os, hvilket vi lige skulle bruge 5 minutter til at vænne os til. På det tidspunkt var vi nede med 8. Det var især Vejles Per Kjær Jensen, der voldte os problemer under kurven, hvor vi ofte blev fanget ude af position. Vi var dog ikke kommet for at lægge os ned, så efter en timeout med STORE bogstaver fik vi sat lidt tempo på angrebsspillet. I de sidste 3 minutter scorede Niklas selv 4 point og assisterede på 3 treere, så vi kun var bagud med et enkelt point, 19-18.

Efter det fine comeback var der håb om at vi var kommet på ret køl. Det var vi ikke! Efter at have erobret føringen, smed vi den straks væk igen, mens vi samlede fejl på fejl på fejl op. Vejles Torben Hertel dominerede perioden med 11 point, men vi lod os ikke ryste af. Desværre blev vi med at lave en hel del fejl, hvilket gjorde det svært at få rytme i spillet. Vi var nede med 34-31 ved pausen, så intet var afgjort.

Billedet i 3. periode var det samme som tidligere i kampen: vi havde rigtig godt gang i den udefra, men under kurven havde vi rigtig svært ved at holde Vejle fra scoringer. Det var konstant op ad bakke for os, men vi fik os kæmpet tilbage hver gang, Vejle var ved at stikke af. Joakim meldte sig ind i angrebet med to fine scoringer inside og vi var kun nede med 2 inden sidste periode.

Kampen bølgede frem og tilbage i første del af de sidste 10 minutter. Ingen af holdene formåede at komme foran med mere end et par point, indtil Vejle endelig fik hul på bylden med 5 minutter igen. Vi fik os fejlet stort set ud af kampen, da hjemmeholdet var forholdsvis effektive på de 18 (!) straffekast, de fik i alt i perioden. Med 90 sekunder igen konverterede Vejle et trepointsspil. Så begyndte vi at bombe løs fra distancen og den gamle referent og Mathias fik skudt os helt tæt på, mens vi fejlede løs. Tempoet var ekstremt højt i de sidste sekunder og et kiks i Vejles forsvar gav en lillebitte åbning til en treer, som undertegnede sænkede, mens værterne fejlede skuddet. Scoringen på det efterfølgende straffekast gav os et spinkelt håb, men Vejle satte to sikre straffekast og vi missede en desperat treer til sidst.

Det blev et ærgerligt nederlag til den nærmeste konkurrent, men vi klarede os egentlig godt i betragtning af 28 fejl fordelt på 7 spillere!

For Harlev scorede Niklas Jørgensen 21, Mathias Isaksen 19, Martin Krøger 15, Emil Sønderbek 10, Joakim Neidhardt 4, Martin Vestergaard 4





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!