3. division herrer Harlev – Vejle 74-88


Posted on februar 1st, by Martin Krøger in Referater 2009-2010. No Comments

Først mod slutningen af 1. periode fik hjemmeholdet åbnet for gæsternes forsvar, men der var Vejle allerede foran 12-20. 2. periode fortsatte i samme mønster, men til slut fik Harlev endelig skruet spillet op i et tempo hvor Vejles spillere ikke befandt sig godt. Med 14 point i periodens sidste 2 minutter fik Harlev sneget sig til en føring på 37-36. Desværre fik Vejle held til at trække en masse fejl på Harlevs spillere, hvilket fik konsekvenser i 2. halvleg.

Efter pausen trykkede Harlev yderligere på speederen og mens Vejles mest rutinerede kræfter sørgede for at holde dem inde i kampen, bombede Harlev løs fra distancen til en føring på 57-50. Da skudheldet slap op udnyttede Vejle chancen og gjorde god brug af deres overlegenhed under kurven. Til sidst i perioden var den anden af Harlevs to centerspillere fejlet ud og det blev meget svært at holde Vejles Allan Clay (26 point). I sidste periode dominerede gæsterne de første minutter som de vandt 4-15. Derefter var det op ad bakke for Harlev, som ikke formåede at udnytte de få chancer for et comeback. Kampen blev tabt 74-88 og dermed bliver Harlev hængende i bundstriden.

For Harlev scorede Mathias Isaksen 23, Niklas Jørgensen 10, Anders Jakobsen 10, Martin Krøger 10, Martin Høj 7, Jesper Vium 6, Anders Knop 4, Claus Grønlund 4

Læs Vejles referat af kampen.





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!