3. division herrer Harlev BK – Vejle BK 65-62


Posted on november 12th, by Martin Krøger in Referater 2011-2012. No Comments

I modsætning til den seneste kamp mod Kolding havde vi en klar fordel på guardpositionerne. Det gav tid til Mathias, plads til Niclas og en hel del point. Desværre var de gode takter forbeholdt angrebet. Vejle spillede klogt og vi havde svært ved at holde sammen på forsvaret. Vejles Torben Hertel var dominerende i perioden med 13 point og vi var nede 20-21 efter de første 10 minutter.

2. periode var egentlig meget lig første periode, bortset fra, at vi på ingen måde kunne ramme noget som helst! Forsvaret var marginalt bedre, måske fordi coach Johansen talte med de helt store bogstaver i vores timeout. Gæsterne var fortsat i høj grad en enmandshær, men vi var heldige med kun at være nede med 28-36 ved pausen – det kunne være gået langt værre.

Efter pausen fulgte en meget ujævn periode. Vi startede umådeligt skidt og kom hurtigt ned med 12 point, indtil Niclas steppede op med to hurtige scoringer. Det gav mere plads til vores spil inside og flere chancer fra linjen, som vi dog ikke var helt gode til at udnytte. Mod periodens slutning skiftede vi til et zoneforsvar, som gave pote stort set straks. Det lykkedes os i hvert fald at lukke ned defensivt og sænke to trepointsspil i streg, et til Dan og et til Niclas. Havde vi ikke glemt, der var gæsternes farligst fra distancen, havde vi været endnu tættere på inden sidste periode.

Vi begyndte sidste periode nede med 6 point, som hurtigt blev til 9 efter endnu en Vejle-treer. Så fik vi skruet op for kommunikationen i forsvaret og op for tempoet i vores fastbreaks. Vejle var ved at være trætte (de var syv mand mod vores ti) og det udnyttede vi til langsomt at æde os ind på dem. Dan og Emil havde vigtige scoringer og med 3 minutter igen udlignede Niclas for os. Minuttet efter scorede Djordje sit eneste point til vores første føring siden 20-19. Efter en scoring til begge hold, to brændte straffekast til os og en masse nervøst spil endte bolden hos Niclas, der blev fejlet med få sekunder igen. Han sænker køligt begge kast til en føring på 65-62. Det bliver også slutresultatet, da Vejle misser et desperat forsøg til allersidst. En god sejr og især en godt comeback efter en dårlig start på kampen.

For Harlev scorede Niclas Jørgensen 24, Mathias Isaksen 16, Dan Kristiansen 11, Martin Krøger 6, Emil Sønderbek 2, Djordje Olsen 1, Joakim Neidhardt 1, Kasper Greva 0, Michael Rosenlund 0, Anders Knop 0





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!