3. division herrer Harlev – B71 97-71


Posted on februar 11th, by Martin Krøger in Referater 2007-2008. No Comments

Harlev – B71 Holstebro 97-71
(27-24, 26-16, 24-14, 20-17)

Første periode var den periode, hvor vi scorede flest points. Desværre
havde Holstebros skytter tur i den mod vores 3-2 zone med 5 for 6
tre’ere, hvilket holdt dem inde i kampen sammen med en god effektivitet
bag straffelinien. Derfor var vi kun foran med tre points efter første
periode, som ellers bød på godt angrebsspil fra Harlevs side. Det skal
siges, at en god game plan fra Krøgers tegnebræt var med til at holde
en forholdsvis høj kvalitet i angrebet.

I pausen før anden periode fik vi talt forsvarsspillet igennem, og
efterfølgende fik vi mere styr på Holstebros skytter, der kun lavede én
trepointsscoring i anden periode. Midt i perioden gik vi over til
personligt forsvar, hvilket var medvirkende til, at Harlev vandt
perioden med 10 points og kunne gå til halvleg med en føring på 53 – 40.

Det gode spil fortsatte i tredje periode, hvor vi holdte et frustreret
Holstebrohold nede på kun 14 points. En velfungerende personlig
opdækning lukkede fuldstændig ned for deres bedste skytter samtidig
med, at Mikkel sprudlede i angrebet i første halvdel af perioden.
Thomas Andersen fulgte godt op med et par af sine karakteristiske
fade-away afslutninger. Derfor kunne vi gå ud til sidste periode med et
forspring på hele 23 points.

Føringen lagde en dæmper på kampens intensitet i sidste periode. Efter
lidt provokationer fra Klip på Harlevbænken steppede Michael dog op og
lukkede munden på eventuelle kritikere med et par overlegne scoringer.
Til slut kom Vium ind fra bænken og sænkede en flot tre’er, og med få
sekunder på klokken sluttede Morten kampen af med endnu en tre’er efter
godt inside-out spil af Dan.

Mikkel og Klaus kandiderede begge til at blive dagens mand. Mikkel med
effektive drives mod Holstebros kurv, mens Klaus imponerede med både
gode scoringer og en række flotte assists.

Straffe: 16/28 hvilket giver en straffekastprocent på 57 % – altså en
væsentlig forbedring i forhold til sidste kamp, hvor
straffekastprocenten var på sølle 35,7. Det hjalp altså lidt at skyde
straffe under opvarmningen, selvom der stadig er langt til de 72 %, som
vi scorede på straffekast i sæsonens første kamp mod Holstebro.

For Harlev scorede: Mikkel Meldgaard 22 pts, Klaus Kristiansen 21 pts,
Michael Sørensen 20 pts, Jesper Vium 14 pts, Thomas Andersen 10 pts,
Dan Kristiansen 5 pts, Morten Aasland 5 pts.
På trods af manglende points efter uselvisk spil var Krøger en vigtig
brik i succesen med sin game plan, der udmøntede sig i et mere
struktureret Harlevangreb, end det har været tilfældet i de forrige tre
kampe





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!