3. division herrer Harlev – Aalborg 100-42


Posted on december 20th, by Martin Krøger in Referater 2007-2008. No Comments

Harlev – Aalborg 100 – 42
(25-13 , 26-10 , 25-12, 24-7)

Det viste sig at være en flok unge drenge der havde taget
turen fra Ålborg. De startede frisk ud og fulgte med indtil stillingen 9-8 og
15-13 hvorefter Harlev lavede et 10p run til en føring på 12 efter 1
periode. Blandt andet takket være to
3’ere fra Michael Sørensen og 8 point fra Thomas Andersen

Inden 2 periode snakkede vi om at vi skulle blive ved med at
holde tempo og ikke måtte lukke Ålborg ind i kampen. Dette blev heller ikke
tilfældet. I angrebet svang vi bolden godt og hurtigt rundt og splittede
fuldstændig Ålborgs zone forsvar.
Samtidig gik vi selv over til en arbejdsom 3-2 zone, hvpor store folk som Jens Meldgaard og Thomas Vissing under
kurven tog mange rebounds, og sendte mange fastbreaks afsted. Perioden vindes
sikkert 26-10

Fra 2. halvlegs start havde vi fået Jesper Vium med, som indtil
da han af nød havde siddet ved dommerbordet. Og som altid var Vium
hårdtarbejdende i forsvaret og hurtig spiller i angrebet. Perioden lignede
meget de foregående. Godt og tålmodigt arbejdsspil gjorde at der heller ikke i
denne periode var tvivl om udfaldet. Samtidig troede de unge nordjyder ikke
rigtig mere på det, hvilket også gav nemt spil.

Vi fortsatte det gode forsvarsspil, og Ålborg fik i denne
periode kun scoret sølle 7 point. Samtidig blev vi ved med at være træfsikre i
den anden ende. Takket være en 3’er af Morten kort før tid rundede vi de 100
point. Perioden ender 24-7.

Alt i alt en rigtig god kamp af samtlige spillere i dag. Det
er tydeligt at se at folk er begyndt at komme til træning, da antallet af
turnovers er blevet kraftigt reduceret. De personlige fejl er der heller ikke
så mange af, samtidig med at folk finder hinanden meget bedre end tidligere! Vi
scorede 25, 25, 24 og 26 point i de respektive perioder, hvilket må siges at
være en stabil fordeling af pointene perioderne imellem.

Straffe 7/14

For Harlev scorede: Michael Sørensen 33p, Thomas Andersen 30p, Mikkel Meldgaard 10p, Morten Aasland 10p, Thomas Vissing 8p, Jesper Vium 6p





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!