2. Division Herrer Harlev – BK Odense 83-70


Posted on august 1st, by Martin Krøger in Referater 2001-2002. No Comments

Harlev – BK Odense
83-70

(23-14, 20-21, 25-17, 15-18)

Da kampen gik i gang var Harlev-spillerne tændte og klar, og inden
Odense fik et ben til jorden førte Harlev 12-2, ikke mindst på godt spil af
Jonas Bech. Mange af tilskuerne, der ikke var vant til at sidde på lægterne,
troede kampen allerede var afgjort. Med syv point inden for ét minut var Odense
dog tilbage i kampen. 12-9. Ole Udengaard, der helt uvant kun scorede fire point
for Harlev, besluttede heldigvis, at de skulle lægges i nu. 16-9 til Harlev, før
årets rookie Ole Sønderby satte streg under sit store talent med fem point i
streg. Harlev kunne gå til pausen med en føring på 23-14, og nu havde tilskuerne
ret. Den kamp blev kun spændende for dem, der først ved sidste dommerfløjt kunne
tro, at Harlev var i 1. division.

Et hårdt personligt pres over trekvart bane
gjorde, at BK Odense aldrig kom i nærheden af sejren. Den eneste gang var ved i
anden periode ved 27-23. Hvorefter rutinerede Steffen Wich viste sit værd (han
påstår, at han ikke har tabt en kamp som spiller i otte år). Scorede ni point og
trak to fejl på 30 sekunder, og Harlev var igen foran.

I tredje periode
spillede Harlev i opvisningsstil, og med Kristian Overgaard og Lasse Laursen
flyvende kunne Harlev gå til fjerde periode med en føring på 68-52, afsluttende
med en lang treer af Amdi Brøner.

I starten af fjerde periode kom Harlev
foran med 79-58, og ingen kunne fatte, hvordan Harlev havde kunnet tabe i
Odense. Det viste de til gengæld i slutningen af kampen, hvor der var dømt hat
og briller – og mens Harlev havde armene nede, hvor de burde have været oppe,
satte Odense et par treere + det løse, så kampens resultat blev
83-70.

For Harlev scorede Kristian Overgaard 22, Lasse Laursen 13, Ole
Sønderby 12, Jonas Bech Andersen 10, Benjamin Guss 9, Steffen Wich 9, Ole
Udengaard 4, Amdi Brøner 3, Niels Jørgen Rasmussen 1





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!