2. division damer HIC – Harlev 43-55


Posted on april 26th, by Martin Krøger in Referater, Referater 2005-2006. No Comments

Sæsonens sidste kamp gjaldt meget mere end blot de to point, der normalt er på spil i sådan et opgør. For det første gjaldt det revanche for et knebent nederlag på hjemmebane og for det andet gjaldt det en slutplacering i divisionens bedste halvdel. Vi var derfor opsatte på at gøre en god figur, især fordi kampen blev spillet i Forum Horsens foran et entusiastisk publikum. Ganske var det hal 2 og det entusiastiske publikum bestod af to medrejsende mødre fra Harlev, men alligevel… :-)

(20-16, 6-13, 10-14, 7-12)

Vi aftalte fra starten at presse Horsens op i tempo for på den måde at tvinge de lidt (!) ældre Horsens-spillere til at løbe mere end de egentligt havde lyst til. Det lykkedes også rigtig godt i kampens indledning, hvor pigerne fik startet fornuftigt i angrebet. Inden der var gået fire minutter havde fem forskellige spillere scoret for Harlev og vi havde sikret os en tidlig føring på 11-6. Vi fokuserede fra starten på at Horsens’ farlige skytter ikke måtte komme for godt i gang. Den aftale blev også overholdt, desværre næsten for godt. Horsens viste nemlig stor rutine og med overblik og flotte afleveringer fik de spillet sig igennem vores pres til lette scoringer tæt på kurven. I løbet af få minutter havde hjemmeholdet vendt kampen til egen fordel og en føring på 20-16 efter 10 minutter.

Heldigvis lod pigerne ikke slå ud og vi fortsatte med holde et højt tempo for at presse hjemmeholdet konditionsmæssigt. Fysisk var værterne stærkere, men med god bevægelighed og hurtig boldflytning kommer man langt. Vi begyndte anden periode bedst og mens Rikke og Sarah arbejde hårdt under kurven og Catrine skyggede hjemmeholdets point guard, satte både Line og Nanna treere efter godt holdspil. Langsomt men sikkert fik vi overtaget styringen af kampen, men vi havde også en fornemmelse af, at det blot var et spørgsmål om tid før Horsens begyndte at ramme udefra. Det blev dog ikke i anden periode, som vi vandt med 13-6, hvilket gav os en føring ved pausen på 29-26.

I anden halvleg prøvede vi mere at udnytte vores styrke under kurven. Til trods for enkelte misforståelser i sammenspillet var det for det meste en fornøjelse at se, hvordan vi fik spillet bolden godt ind til vores centerspillere. Hvis ikke Sarah, Stine og Rikke selv tog bolden til kurven spillede de bolden ud igen, hvor Nanna og Line var klar til at sætte skuddene. Samtidig begyndte tempoet fra første halvleg at kunne ses på hjemmeholdet, der ikke længere var helt så præcise med hverken afleveringer eller afslutninger. Det betød at vi kunne trække en smule fra inden sidste periode.

Selv med en føring på 43-36 var intet afgjort. Værterne var jo en flok rutinerede damer og kunne hurtigt vende kampen til egen fordel. Heldigvis havde Stine taget et par moves med fra gamle dage og med 6 point i træk var hun afgørende for at vi kunne holde afstanden, selvom Horsens pressede hårdt på for at hente os. Med fire minutter igen sikrede Nanna med sine fjerde treer os en føring på ni point, hvilket definitivt afgjorde kampen. Med en sejr på 12 point kunne vi dermed sikre os fjerdepladsen i 2. division, en flot præstation af de unge spillere, der, med lejlighedsvis backup fra de mere rutinerede, har spillet en række rigtig gode kampe i år.

For Harlev scorede Nanna Jørgensen 16, Stine Dam Pedersen 10, Sarah Meltz 9, Line Sejer Thygesen 7, Rikke Klode 5, Catrine Grønhøj 4, Pernille Høj 4, Tina Jørgensen 0





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!