2. division damer Harlev – BK Odense/FIF 56-38


Posted on november 14th, by Martin Krøger in Nyheder, Referater 2013-2014. No Comments

(17-9, 20-3, 14-12, 7-12)

Endelig! Sæsonens første kamp havde ladet vente på sig, men vi fik stille og roligt lagt godt fra land i 2. division.
Vi begyndte kampen fornuftigt, i betragtning af de skadesproblemer, vi har haft i sæsonens begyndelse. Der var ikke mange spor af rust, selvom perioden var ret lige i begyndelsen. Efterhånden fik vi indstillet forsvaret, så vi kunne trække fra bag 6 point fra Nanna Jørgensen og en buzzer beater treer fra Karina Heide.

I anden periode kunne vi mærke, at vi for alvor kunne sætte os på kampen ved at skrue tempoet op. Bolden blev flyttet hurtigere rundt, hvilket gav os gode skud på halvdistancen. Rikke Klode viste styrke i feltet og enten scorede selv eller fik spillet Katja Nielsen fri til skud. Til slut viste Tina Jørgensen rutinen og lukkede en fin periode med 4 point til pauseføring 37-12.

Efter pausen var målet at BKO/FIF ikke skulle tilbage i kampen. Gæsterne virker stadig opsatte på at kæmpe, og de begyndte da også halvlegen klart bedst. Heldigvis for os havde vi Jeanette Sørensen til at sørge for nogle vigtige point og en masse gode afleveringer, så gæsterne ikke kom for tæt på.

Kampen synes afgjort med et forspring på 49-26 inden sidste periode. Al kredit til Odense for ikke at give op, men i dag var forskellen for stor. Vi kørte stille og roligt sejren hjem, selvom dommerbordet forsøgte at øge spændingen ved at Odense en 6-pointsscoring :-)

Alt i alt stærkt spillet af et hold, der ikke har haft den nemmeste begyndelse på sæsonen.

For Harlev scorede Nanna Jørgensen 15, Karina Heide 12, Rikke Klode 11, Jeanette Sørensen 8, Katja Nielsen 6, Tina Jørgensen 4

2. division damer Esbjerg BK – Harlev 59-62

(12-22, 20-14, 10-8, 15-16)

Sæsonens anden kamp var dagen efter den første, på udebane i Esbjerg, hvor nr. 2 fra sidste sæson ventede på os.

Harlevs damer var overraskende friske, turen og kampen dagen inden taget i betragtning. Vi begyndte glimrende, med aggressivt spil mod kurven. Rikke Klode og Randi Eyde skabte plads i feltet og vi spurtede ud til en 9-0 føring. Esbjergs klart farligste våben var deres enkeltmandsfastbreaks, som de udnyttede fornemt. Vi holdt dog hovederne kolde og holdt presset. Mod slutningen blev Katja Nielsen fejlet i en treer, scorede de to første, missede det sidste, men tog rebounden og scorede på den! Det overmatchede dommerbordet glemte dog at notere den sidste scoring i protokollen :-(

Foran 22-12 så det lyst ud inden 2. periode. Esbjerg var gennem hele kampen en enmandshær, mens alle Harlevs spillere skiftedes til at score. Faktisk havde vi i første halvleg stort held inside, hvilket er en smule uvant, men dejligt at se. Vi øgede føringen til 33-19, inden trætheden begyndte at melde sig, og hjemmeholdet kom tilbage i kampen. Vi var stadig foran 38-34 ved halvleg, men det var tydeligt at der ventede et slagsmål i 2. halvleg.

Begge hold fik justeret deres forsvar efter pausen. Vi spillede langsommere end ønsket, de frie skud blev en smule for korte og layups rullede af ringen. Randi leverede kampens detalje med en scoring, hvor hun tog en rebound og scorede i samme bevægelse, men ellers måtte vi kigge til forsvaret efter højdepunkter. Føringen var nede på blot to point inden sidste periode.

Vi begyndte sidste periode bedst. Tina Jørgensen nåede at lave to vigtige point, inden hun måtte se resten af kampen fra kampen efter en kollision med en Esbjerg-spille. De resterende 5 spillere kæmpede hårdt for at holde hjemmeholdet på afstand, mens Esbjergs Kristina TC (38 point i alt) ene kvinde holdt dem inde i kampen med en række scoringer. Med under to minutter igen leverede Rikke de afgørende aktioner, da hun først scorede til 61-54, og til sidst trak den 5. fejl på Esbjergs med afstand bedste spiller. Vi var foran med 3 point efter Rikkes sidste straffe, og med stjernen ude lykkedes det ikke Esbjerg at få sendt en treer afsted.

Vi fik en god sejr mod en ukendt modstander på udebane. En stærk og velfortjent sejr til pigerne, og en af de lange ture vel overstået.

For Harlev scorede Nanna Jørgensen 15, Randi Eyde 13, Rikke Klode 13, Tina Jørgensen 8, Karina Heide 7, Katja Nielsen 6

Sendt fra min iPad





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!