2. division damer Harlev – AUS 25-85


Posted on marts 11th, by Martin Krøger in Referater 2006-2007. No Comments

Harlev – AUS 25-85
(10-25, 9-14, 5-18, 1-28)

Det var i øvrigt lige ved, at der slet ikke blev spillet kamp i dag.
Der var ikke sat dommere på kampen fra DBBF, så vi stod og kiggede
langt efter mulige dommeremner. Det lykkedes for turneringsleder Uffe
Høj at få fat i (og overtalt!) Bjarne Niebuhr, der heldigvis for begge
hold var i stand til at dømme kampen.

Vi har i sæsonens tidligere kampe lagt godt fra land. Det gjorde vi
ikke i dag. AUS lagde hårdt ud og overraskede os ved at løbe hurtigt. I
kampens indledning så det i hvert fald ud til at det kom som en
overraskelse for os! I basketball kan man erfaringsmæssigt klage over
meget, men at det var svært at komme rundt om de store AUS-damer i
angrebet var det svært at give andre skylden for. Mens vi i de første
vænnede os til tempoet og det tunge forsvar scorede AUS 16 point. Nanna
Jørgensen sørgede for at vi kom på tavlen, og derefter fandt vi ud af,
at det er en god idé at tage Sarah Meltz med i angrebsspillet. Hun
scorede 6 point i træk og på to minutter havde vi reduceret til 10-16,
og var egentlig ganske tilfredse med det. Ærgerligt nok for os sluttede
1. periode først 1½ minut senere, hvilket AUS udnyttede til at score
yderligere 9 point.

Nå, men vi har før været bagud og tabt, så vi kløede ufortrødent på i
2. periode. Vi begyndte også bedst og holdt AUS fra at score i hele 4
minutter. Det lykkedes os desværre kun at score 5 point i de minutter,
men lidt har også ret. Vi havde i 2. periode mest held med at angribe
kurven og tilspille os straffekast, som vi udnyttede. Stine Brøner
viste også gode takter og scorede 4 point i perioden, som var dagens
bedste.

Efter pausen var vi ikke tilsmilet af større held og vi var desværre
heller ikke på mirakuløsvis blevet bedre til at gribe hinandens
afleveringer… AUS’ forsvar var stadig ikke til at bide skeer med, og
da vores eneste rigtige guard, Nanna, måtte forlade kampen med en
skade, så det for alvor sort ud. Catrine Grønhøj overtog ansvaret i
angrebet og gjorde det rigtig fint på en uvant plads. Periodens største
lyspunkt var da Sarah – til stor overraskelse for alle andre end hende
selv og træneren – sendte en dyb treer lige i hovedet på AUS!

Sidste periode var ikke noget, som nogen af holdene kunne være specielt
stolte af. Det vil sige, AUS virkede så imponerede over egen kunnen, at
de pressede os over hele banen, selvom de var foran med 40 point og
vores guard var skadet. Selvom spillet var mindre vellykket end længe
set, tjener det trods alt vores piger til ære, at de blev ved med at
forsøge at spille fornuftig basket, selvom det var op ad bakke i hele
2. halvleg.

For Harlev scorede Sarah Meltz 12, Nanna Jørgensen 5, Stine Brøner 4, Catrine Grønhøj 4

 





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!