2. division damer AUS – Harlev 96-73


Posted on februar 6th, by Martin Krøger in Referater 2007-2008. No Comments

AUS – Harlev 96-73
(24-20, 23-19, 23-15, 26-19)

Allerede fra kampens start så vi hvorfor rutine er så vigtigt. Vi fik stillet en smule forkert op ved dommerkastet og det udnyttede hjemmeholdet straks til en hurtig scoring, mens vi lignede et hold, der stadig overvejede hvilken ende vi skulle score i. Vi lod os nu ikke slå ud og pigerne holdt sig til planen, som indebar masser af bevægelse, gode afleveringer og aggressivitet mod kurven. Det gav os en føring på 10-5 midtvejs, men et par mistede bolde og manglende kommunikation i forsvaret fik os ned på jorden igen. Line havde heldigvis indstillet sigtekornet og sørgede for at vi fik kontakt igen og Catrine viste smagsprøver på hvorfor hun er Danmarks farligste postspiller pr. cm :-)

Selvom vi var nede med 4 point efter første periode kunne vi glæde os over at vi allerede havde sat 20 point mod rækkens absolut bedste forsvar (40,4 point/kamp). Anden periode mindede rigtig meget om første, bortset fra at Catrine dominerede endnu mere og AUS blev nødt til at rotere deres forsvarere for at dæmme op. Nanna styrede spillet, men fik også selv vist sin gennembrudsstyrke med et par fine scoringer. Forsvarsproblemerne mod AUS’ gode screeninger, bevægelige spil og angrebsrebounds fik vi desværre ikke bugt med, så vi var stadig bagud ved pausen.

Tredje periode var vores klart svageste, set udefra. AUS har i Dorte Steen en spiller, der gør forskellen med sit overblik og spilforståelse. Vores forsvar var – på trods af at spillerne var advaret på forhånd – ikke i stand til at stoppe hende. I de første 5 minutter af perioden scorede hun 10 point og det var kun Nannas 5 point i samme periode, der holdt os lidt inde i kampen. Det var dog ikke helt nok til at lukke hullet og da samtidig de øvrige AUS’ere også begyndte at ramme kurven, så det sort ud. I tredje periode så vi også dagens bedste spil, da Randi lavede et perfekt lobaflevering til Catrine, der var postet op tæt på kurven – godt tænkt og endnu bedre udført.

AUS’ føring inden sidste periode så ikke ud til at være i fare, men det var stadig ikke noget, der forhindrede spillerne i at yde deres bedste i angrebet. Vi havde lidt besvær med at komme ind til kurven, men så tog vi i stedet fat udefra. Vi eksperimenterede også med en zone, hvorefter AUS viste os præcis hvordan man spiller mod sådan én! Set isoleret i kampen var det ikke nogen succes, men til gengæld var det meget lærerigt. Selvom AUS løb stærkt var de alligevel ikke i stand til at stoppe os i angrebet, hvor især Nanna spillede en fin periode, fornemt afsluttet med en buzzerbeater et par meter over midten.

Alt i alt en super indsats i sæsonens sværeste kamp. Angrebsspillet var i særklasse og vi satte 15 ud af 17 straffekast – meget fornemt.

For Harlev scorede Nanna Jørgensen 25, Catrine Grønhøj 23, Sarah Meltz 14, Line Sejer Thygesen 9, Randi Eyde 2, Katja Vind Nielsen 0





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!