2. division damer AUS – Harlev 40-63


Posted on november 14th, by Martin Krøger in Referater 2009-2010. No Comments

Se billeder fra kampen her:

Der er også lidt video:

AUS’ spillere så på forhånd ud til at kunne give os problemer under kurven, da de viste sig at have lidt mere tyngde end os – til gengæld kunne vi nyde godt af Katja og hendes dejligt lange arme, der havde mange gode rebounds og blocks allerede i første periode. Vi kom rigtig fint fra start med hurtige afleveringer og gode drives, som gave en føring på 9-0 halvvejs i perioden. Den noget elastiske ring var ikke med AUS, så det er tvivlsomt om de overhovedet havde scoret hvis ikke vi havde glemt at Maria Fast (tidl. Skovbakken) er meget træfsikker fra distancen. Hun brugte blot 3 skud til at score alle værternes point i perioden som vi vandt 17-9.

I modsætning til tidligere har vi nu gjort det til en dejlig vane at være klar fra starten af perioderne. Som i første periode trak vi fra i starten af perioden – sikkert fordi pigerne stadig var friske på det tidspunkt! Mod slutningen af perioden faldt vi lidt af på den rent forsvarsmæssigt, men gode aktioner af en velspillende Pernille Høj i angrebet gjorde at vi kunne gå til pausen foran 31-18.

Pausen havde gjort os godt, for igen fik vi scoret de første 8 point før AUS kom på tavlen. Vi blev belønnet for det aggressive spil i både forsvar og angreb med flere gode steals og scoringer + fejl, igen ført an af Pernille. Havde vi udnyttet straffekastene i perioden var det endt endnu bedre i vores favør, men foran 49-29 inden sidste periode syntes det som om vi havde styr på kampen.

Det havde vi også. Rikke Klode viste gode takter i angrebet og Catrine Grønhøj var en kilde til evig uro og – som det ses på videoen – stor kreativitet i afslutningerne! Alle spillere scorede i sidste periode, som vi kørte stille og roligt hjem (måske lidt for roligt i forsvaret under kurven). Det endte med en overraskende stor, men fortjent sejr på 63-40. Stor ros til pigerne for at vinde en svær udebanekamp med kun fem mand.

For Harlev scorede Pernille Høj 18, Nanna Jørgensen 17, Rikke Klode 14, Catrine Grønhøj 10, Katja Vind Nielsen 4
(i alt 10/17 på straffe)





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!