2. division damer Aalborg BK 4 – Harlev 50-63


Posted on november 15th, by Martin Krøger in Referater 2011-2012. No Comments

Rikke havde meldt forfald, da hun skulle arbejde, så vi drog 6 spillere mod Nord.  Allerede under opvarmningen kunne vi godt se, at det var et meget ungt og stort hold vi skulle op i mod. De var 11 piger.

Jeg ved ikke om vi ikke havde varmet ordentligt op, men vi var i hvert fald meget langsomme startere. Efter 6 min var vi bagud 12-2. Nu hjalp det heller ikke meget, at vi havde 2 dommere som ikke mente at de skulle bruge fløjten i den periode. Vi var i hvert fald ikke enige i linjen der var lagt. Nogle vil måske sige, at Aalborg-pigerne var aggressive, men vi mente at de slog rigeligt over arme og hænder.  Vi kom  da heldigvis lidt bedre med i slutningen af perioden som endte 16-8.

Fra 2. periodes start blev vi enige om, at når dommerne ikke fløjtede ret meget, måtte vi i stedet spille bolden hurtigere rundt og ikke drible så meget. De eneste driblinger vi skulle tage, var direkte mod kurven. Det lykkedes meget bedre. Vi fik spillet os i gennem og kom til chancer tæt på kurven. Efter 2. periode havde vi hentet ind på noget af det tabte. Stillingen var 28-26.

I 3. periode begyndte dommerne heldigvis at se, at Aalborg ikke dækkede helt reglementeret op. De fik mange fejl og vi fik mange straffekast. Det var dog så som så med udnyttelsen. Vi scorede på 8 ud af 13.  Til gengæld fik vi fart i bolden og mange gange tog vi bolden til kurven med scoring eller fejl til følge. Vi fik også lukket godt af i forsvaret. Vi vandt 3. periode 8-27. Stillingen var nu 36-53.

Vi blev enige om, at fra starten af 4. periode måtte vi ikke give dem troen på, at de kunne hente os. Det gik nu ikke så godt med taktikken. Efter en god og heldig periode af Aalborg var vi efter 7 min. kun oppe med 9 points. Nu måtte vi igen stramme balderne og lukke af i forsvaret og heldigvis hev vi en sejr i land. 4. periode vandt Aalborg med 14-10, men vigtigst var det, at vi vandt med 13 points og alle bidrog til scoringer.

For Harlev scorede Nanna Jørgensen 22, Catrine Grønhøj 16, Pernille Høj 8, Tina Jørgensen 7, Katja Vind Nielsen 6 , Liva Asmussen 4





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!