2. division damer AAIF 3 – Harlev 50-47


Posted on november 30th, by Martin Krøger in Referater 2006-2007. No Comments

AAIF 3 – Harlev 50-47
(11-13, 11-9, 9-8, 19-17)

Vi havde blot et enkelt afbud til dagens kamp mod AAIF og samtidig er det jo svært ikke være motiveret i det nærmeste vi kommer på et lokalopgør. Det var derfor en fortrøstningsfuld træner, der sendte holdet på banen i Åbyhallen.

Første periode startede glimrende. Vi fik arbejdet bolden fint inside, hvor AAIF ikke kunne matche helt op med Sarah Meltz, som scorede vores første 5 point. Begge hold spillede ellers ikke specielt effektivt angrebsspil, men det skyldtes muligvis også de mange fejl, som blev dømt i begge ender af banen. Det var meget positivt at vi spillede aggressivt mod kurven – mindre positivt var det dog, at vi ikke formåede at udnytte det bedre. Udbyttet på straffelinjen var mildest talt magert (3/10 i perioden), men Gudbjörg Stefansdottir hamrede en treer ind via pladen og gav os lidt luft. Derefter havde Harlev i de næste par minutter fornøjelsen af at se Tina Røgen i aktion igen for første gang i snart 5 år. Hun scorede med det samme som den naturligste ting i verden en treer, der vist ikke engang rørte nettet. Desværre viste det sig, at knæet nok lige skal undersøges, inden basketkarrieren kan genoptages, men godt var det alligevel at se Tina på banen igen. Efter de første 10 minutter var vi foran med 13-11, men med chancer nok til en endnu større føring.

Som vi har haft lidt for vane i de første kampe, var vi ikke specielt effektive i 2. periode. Vores tempo forsvandt ud af angrebet, omtrent ligesom bolden flere gange forsvandt ud af hænderne på spillerne. Vi havde egentlig stadig fornuftigt fat i forsvaret, men det var svært at tage noget momentum med herfra, når vi stadig ikke formåede at udnytte vores straffekast (2/7). Heldigvis for os havde Stine Brøner et par gode scoringer inside og Nanna Jørgensen en god treer, hvilket sikrede at stillingen var lige 22-22 inden pausen.

Efter pausen strammede begge hold op i forsvaret, muligvis fordi flere nøglespillere var kommet i fejlproblemer. Det betød at hjemmeholdet ikke kunne stikke af, selvom vi havde en mindre scoringskrise med blot 2 point i de første fem minutter. Vi holdt AAIF fra fastbreaks, men havde en smule problemer med at komme helt ud til skuddene. Det var dog ikke værre end at Malene Røgen til sidst i perioden kunne sænke et par gode skud fra mellemdistancen og dermed sørge for at afstanden til værterne var til at overskue inden de sidste 10 minutter.

AAIF startede også sidste periode bedst og det tog os et par minutter at komme ordentligt i gang. Det betød at vi skulle indhente hjemmeholdets føring, men det var ikke overordentligt svært, da først Catrine Grønhøj satte fart i basketstøvlerne. Med hurtige scoringer fik hun udligne, men det var desværre en stakket frist. Hjemmeholdets Mettemarie Ernst havde gennem hele kampen voldt os besvær, men hendes to treere indenfor to minutter var et par store søm i kisten. Selvom Nanna svarede igen med en treer og Sarah også blev noteret for 3 point, kunne vi kun reducere. Vi havde i sidste minut chancen for at hente hjemmeholdet, men da vi missede 4 straffekast i træk måtte vi erkende at sejren var og blev uden for rækkevidde. Det blev til et ærgerligt nederlag på 50-47, men med en udnyttelse på 6 ud af 25 straffekast er det også svært at vinde kampe!

For Harlev scorede Sarah Meltz 10, Malene Røgen 10, Nanna Jørgensen 10,
Catrine Grønhøj 7, Stine Brøner 4, Gudbjörg Stefansdottir 3, Tina Røgen
3





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!