1. Division Herrer Harlev – Team FOG Næstved 73-88


Posted on december 20th, by Troels Frederiksen in Referater, Referater 2003-2004. No Comments

(28-20, 13-24, 17-15, 15-29)

Der var lagt op til stor kamp da Næstved lørdag gæstede Næshøjhallen og Harlev Highrollers. Næstved kom til det mørke Jylland ubesejret og en sikker overvintring på 1. divisions førsteplads. Highrollers var i de seneste kampe, hvis man ser bort fra Roskilde kampen, begyndt at ligne et mere sammenspillet hold.

Harlevstarter kampen bedst, sikre scoringer i angrebet krydres med en solid indsats i forsvaret iform af matchup-zone. Highrollers holder sammen og anført af Holdets nyeste addition Allan Jørgensen der scorer 11 af hans 15 point fører Harlev 28-20 efter første quarter. Nede men ikke slået kæmper Næstved sig tilbage i andet quarter. Rasmus Mikkelsen fører an ved klogt pasningsspil og gode beslutninger. Han har 6 point i andet quarter. En 3 pointer af Troels Frederiksen på assist af Lasse Laursen fører til pausestillingen 41-44.

Harlev Highrollers vil være med der hvor det sner, og spiller fornuftigt basketball i et 3. quarter. Der bliver kæmpet om hver rebound og ingen af holdene vil give sig. Harlev’s Troels Frederiksen og Næstved’s Martin Høirup scorer begge 6 point i streg for deres respektive hold, og Næstved er ved indgangen til 4. quarter kun foran 58-59.

Harlev tror på det og gennem de første 5 minutter af kampens sidste periode skiftes de to hold til at score, dog
uden at Harlev kommer foran. Kun 4 forskellige Harlev spillere scorer i sidste periode anført af Jeppe Jensen der viser vejen med 6 point. Med 3:09 tilbage er Harlev bagud 73-77 og kampen synes at kunne gå begge veje, men så træder Næstved i karakter og viser hvorfor de ligger på en suveræn førsteplads. Tony Marion point 7 point i et 11-0 Næstved run der definitivt afgører kampen til slutresultatet 73-88.

GAME NOTES:
Næstved har nu vundet 13 kampe i streg, kun AUS har haft et mindre nederlag til Næstved(-14 point) end Highrollers(-15point)

Highrollers slutter året 7-6.

Næstved’s træner Thomas Foldbjerg og PG Rasmus Mikkelsen samt Highroller Troels Frederiksen var alle spillere for Oures 81’er junior DM guldhold. Highroller Allan Jørgensen vandt også 85’er guld for Oure, her blev han trænet
af Thomas Foldbjerg og Rasmus Mikkelsen.

Næstved stillede med kun 8 spillere pga. sygdom. Harlev var uden Thomas Skotting der var ude med en rygskade. Før kampen, var der i håb om at få et talstærkt publikum til at møde op, delt Highrollers flyers ud til flere glade julehandlende, samt at ordet var blevet spredt hos basketball miljøet vha. diverse forums og e-mail. Harlev Highrollers vil gerne ønske alle en glædelig jul & et godt nytår, samt takke alle dem der mødte op!

For Harlev scorede Troels Frederiksen 15, Allan Jørgensen 15, Jeppe Jensen 12, Waldek Piekarski 10pts, Ole Sønderby 7, Lasse Laursen 7, Thorbjørn Nielsen 5, Anders Martinsen 2, Thomas Pedersen 0, Sami Morrah 0





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!