1. Division Damer Harlev – Skovbakken 50-87


Posted on august 2nd, by Martin Krøger in Referater 2000-2001. No Comments

Harlev – Skovbakken
50-87

(8-23, 13-23, 13-18, 16-23)

Kampens første
periode var en noget ujævn affære. Det betyder her, at udeholdet, efter at begge
hold startede med at misse en række frie skud, fik hul på bylden og scorede
point i en lind strøm. Harlev scorede kun tre gange i hele perioden, hvilket jo
som regel betyder, at modstanderholdet kan trække fra. Det gjorde det også
her…

I modsætning til kampen i Skovbakken, hvor Harlevs damer havde
taget føringen fra start, var returopgøret en lang og hård kamp op ad bakke for
hjemmeholdet. Efter en lovende start på anden periode, blev damerne kørt over af
Skovbakkens friske spillere. Udeholdet vandt 2. til 8. minut 17-3 og tog dermed
det meste af spændingen ud af kampen (mest spændende var det jo nok, om Harlevs
spillere havde kræfter til at spille to perioder mere). Angrebsmæssigt blev
spillet gradvist bedre, efterhånden som damerne vænnede sig til Skovbakkens
aggressive zoneforsvar (gad vide, om de har lært det af Harlevs
herretræner…)

Med en pauseføring på 46-21 skulle man tro, at kampen var
afgjort…men Skovbakkens damer var sultne efter at vise, at de var blevet bedre
(og flere) siden nederlaget i den første kamp. Derfor stormede de også ud i
tredje periode, som de førte med 10-2 efter 6 minutter. Så tog Anne Krøger sagen
(og bolden) i egen hånd, og fik angrebsspillet til at flyde med nogle gode
drives til kurven. Damerne scorede 11 point på de sidste 4 minutter og viste, at
det godt kunne lade sig gøre at spille fornuftig basket under svære
omstændigheder. Samtidig var 3. periode den bedste rent forsvarsmæssigt, idet
Skovbakken "kun" scorede 18 point, heraf 8 ved nyindkøbte (vel snarere
tilbagevendte) Tinna Nielsen (tidl. AAIF og HEI).

I sidste periode var
der udsolgt hos hjemmeholdet, desværre ikke på tilskuerpladserne, men i
forsvaret, som nærmest havde karakter af en si. Ikke underligt, når man tager
holdet sundhedstilstand i betragtning, men alligevel lykkedes det for Harlevs
godt kæmpende spillere at se det angrebsmæssige lys, hvilket resulterede i en
lang række gode scoringer. Jannie Vium fandt sit skud frem og scorede 8 point på
de sidste fire minutter af kampen, som dermed fik en udmærket afslutning for
Harlevs damer på halvsæsonens sidste dag.

For Harlev scorede Jannie Vium
10, Jeanette Sørensen 10, Tina Røgen 9, Anne Krøger 6, Stine Dam Pedersen 6,
Karina Sørensen 5, Lotte Jacobsen 4





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!