1. Division Damer AUS – Harlev 40-54


Posted on august 2nd, by Martin Krøger in Referater 2000-2001. No Comments

AUS – Harlev 40-54

(11-12,
6-12, 9-13, 14-17)

Første periode var en meget lige affære, hvor
Harlevs spillere havde godt fat i forsvaret, men hvor angrebsspillet bar noget
præg af, at spillerne var meget opsatte. Den noget træge start afholdt heldigvis
ikke spillerne fra at overholde de angrebsmæssige aftaler, og Harlev vandt
perioden 12-11, med 7 point fra Jeanette Sørensen. 

I anden periodes
første minut lykkedes det AUS at udnytte en smule forvirring til at score en
treer og bringe sig foran med 14-12. Havde de blot vidst, at de netop havde
scoret halvdelen af deres point i denne periode… Harlevs spillere fandt i
anden periode aggressiviteten frem i angrebet, samtidig med at forsvaret lukkede
totalt af, både for frie skud, og for lette reboundscoringer. Den lave score til
trods, var det vel nok den bedste periode, Harlev har spillet i et halvt
år!

Nu har Harlevs damer det jo med at blive nervøse over en føring, og
AUS fik pludselig den gode idé at spille bolden inside, hvilket resulterede i 6
straffekast og 7 point på 4 minutter. Men i modsætning til tidligere var der
ikke lang lørdag i gaveboden, og Harlevs spillere trådte i karakter. De sidste 6
minutter blev vundet 13-2, og AUS' tunge spillere fik ikke et ben til jorden,
mens Harlev vandt perioden 13-9.

I fjerde periode afgjorde Harlev, til
holdets store lettelse, kampen tidligt, efter Værløse-fiaskoen 14 dage
tidligere. Med hurtige afleveringer og højt tempo bragte holdet sig foran med
45-28 i 4. minut, og derefter kunne kampen køres hjem stille og roligt, mens AUS
forsøgte med et halvforkølet comeback. Men Harlev havde (igen) gemt det bedste
til sidst – med 3 sekunder har Anne Krøger fat i bolden, kommer ind i feltet,
dribler hurtigt ud til sidelinjen udfor AUS' bænk, hvor hun vender sig og skyder
i samme bevægelse. Nogle mener at høre "plade", mens bolden tager glasset og
sejler i kurven samtidig med slutsignalet! En passende afslutning på en
fremragende indsats af Harlevs spillere.

For Harlev scorede Jeanette
Sørensen 22, Anne Krøger 16, Charlotte Sørensen 9, Stine Dam Pedersen 5, Jannie
Vium 2





Skriv et svar



Seneste nyt

De seneste nyheder fra Harlev Basket.

Årets idrætsleder i Idrætsamvirket Aarhus – Tina Jørgensen

I dag uddelte Idrætsamvirket Aarhus prisen som “Årets idrætsleder”. Det blev ingen ringere end Harlev Baskets egen Tina Jørgensen, der meget velfortjent løb med...

Indkaldelse til generalforsamling i Harlev Basket

Der afholdes den ordinære generalforsamling den 17. marts 2016 kl. 19.00. Bestyrelsen har besluttet at servere ost og rødvin og derfor er tilmelding nødvendig...

Ingen træning i efterårsferien (uge 42)

Husk at hallen er lukket for fritidsaktiviteter, så der er ingen træning i efterårsferien. Vi ses i uge 43!